Søvn er en fysisk nødvendighed, som har afgørende betydning for børns trivsel. Under en længerevarende søvn, gennemgår børnene forskellige søvnfaser, som er vigtige for kroppens genopbygning. Børn der sover for lidt har tendens til:
- Rastløshed
- Stress
- Træthed/tristhed
- Koncentrationsbesvær
- Hyperaktivitet
- Hovedpine
- Nedsat immunforsvar (Børnene bliver lettere og længere syge)
- Dårlig vækst
- Irritation
Søvnen består af en cyklus på 5 stadier. Alle stadier er vigtige for at undgå ovenstående tendenser.
St.1: kort fase, hvor barnet glider fra vågen tilstand til søvn. Vækkes nemt.
St.2: en fase på 15-20 min. Her skal større påvirkninger til, før man vækkes.
St.3 og 4 Dybe søvn: en meget dyb søvn. Man kan næsten ikke vækkes, og bliver man det, er man omtumlet og forvirret. Denne fase varer op til 45 min.
St.5 REM-søvn: Denne fase varer 5-15 min, og opstår, hos børn, efter ca. 60 min. Søvn. Det er under REM-søvnen man drømmer. Denne fase har betydning for lagring og bearbejdning af informatoner, og er vigtig for hukommelse, koncentration og intellektuel udvikling. REM-søvnen er en meget let søvn.
(Kilde: Vibeke Mannike, Børns søvn 2013)
Vores sovepolitik
Det er vores grundholdning, at småbørn, i alderen 0-3 år sover når de har brug for det. Under søvnen samler barnet nye kræfter, og bearbejder samtidig de mange indtryk, som det oplever i løbet af dagen. Det er også under søvnen, barnet danner mest væksthormon. Barnet har altså brug for søvn, for at vokse.
Børns søvnbehov:
- 1-4 uger gammel: 15-18 timer
- 1-6 mdr. gammel: 14-15 timer
- 6-12 mdr. gammel:14-15 timer
- 1-3 år gammel: 12-14 timer
- 3-6 år gammel: 10-12 timer
- 7-12 år gammel: 9-11 timer
- 13-18 år gammel: 8-9 timer
I Idrætsbørnehuset Springfidusen tager vi hensyn til det enkelte barns søvnbehov, som kan være meget forskelligt fra barn til barn. Her er samarbejdet med barnets forældre af stor betydning.
Små børns søvnbehov ændrer sig hele tiden i takt med barnets udvikling, Personale og forældre har derfor brug for indimellem at drøfte det enkelte barns søvn.
Middagsluren giver god nattesøvn
Hvis barnet mangler sin middagslur, vil det i løbet af eftermiddagen blive overtræt og niveauet af stresshormoner vil stige. Det vil betyde, at barnet har sværere ved at falde i søvn om aftenen.
At fratage barnet den søvn det har brug for, er at sammenligne med at give mindre mad end barnet har brug for, Siger Vibeke Manniche.
Som udgangspunkt tager vi ikke børnene op af deres middagssøvn, før der vågner.
Store vuggestuebørn og børnehavebørn kan vi, på en blid facon vække, og de kan stille og roligt ligge og blive klar til at stå op. Aldrig under en 1 til 1,5 time og når vi kender til de 5 stadier i søvncyklussen, ved vi at børn der er i dybe søvn fasen, ikke kan vækkes blidt.
Børn der puttes, men ikke falder i søvn, har måske bare haft brug for den lille pause. Vi tager børnene op efter en halv time, hvis vi kan se de ikke er trætte.
Det lille barn har brug for genkendelighed og tryghed i sovesituationen. Barnet har sin egen vogn eller seng og medbringer hjemmefra sin, sut, sovedyr, sutteklud eller andet. Forud for luren, er en rolig stund med en voksen, med toiletbesøg/ bleskift. Børnehavebørnene puttes i soverummet, og får læst historie. Vuggebørnene puttes i vogne/krybber ude i den friske luft. Som udgangspunkt ligger vuggebørnene med seler.
Har du spørgsmål vedrørende dit barns søvn, er du altid velkommen til at tale med personalet om det