Børn, personale og forældre krise for Idrætsbørnehuset Springfidusen.
Ulykker.
Hvad gør vi når der sker en ulykke hos os? Da der ikke på nuværende tidspunkt er nogle retnings linier, får i denne ”køreplan”, som vi må juster på et Trivselsmøde, personalemøde og bestyrelsesmøde.
Stands ulykken.
• Få skabt plads om barnet.
• Den person, der først når barnet/personale/forældre, skal skabe sig et overblik eller hente hjælp og overlade barnet til en anden.
- Vurder skadens omfang.
• Hvis der kræves ambulance ringe 112. eller til Falck på tlf. 70 10 20 30.
• Den ansvarlige person, uddeleger opgaver til nærmeste personale. Resten tager sig af de andre børn.
• Hvem, der skal ringe til forældre.
• Den person som er ved barnet/personale/forældre tager med i ambulancen.
• Hvis skaden ikke kræver 112, men et besøg på skadestuen. Køres barnet/personale af personalet + Helle. (Barnet skal have kørsels tilladelse) Det er mindre kaotisk for barnet.
- Orientering af børn, personale og forældre.
• Det er vigtigt at orientere resten at børnene, personale og forældre når der er sket en ulykke. Så ikke der opstår ”historier”. Vished er mange gange bedre end uvished.
• Orienter resten af børnene, når vi ved hvad der er sket.
3. Alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald.
• Ved meget alvorlige ulykker/død af vores børn, indkaldes til ekstra ordinært personalemøde samme dag. Dem, der ikke har været tilstede under ulykken, kaldes på arbejde.
• Der indkaldes til ekstra ordinært forældre møde, hvor der i forvejen er aftalt med kriseramte forældre hvad der orienteres om. Det er Helle der står for dette møde.
• Der ringes efter krisehjælp til de involverede. Og Helle fortager nødvendige foranstaltninger.
• Hvis en personaler dør eller kommer ud for en alvorlig krise i weekenden kontaktes Helle, som ringer og orienterer resten af personalet.
• Der laves en skrivelse i samarbejde, med kriseramt personale om hvad forældrene skal orienteres om. Helle aftaler, om resten af personalet må tage kontakt eller hvem der må.
• Hvis en familie er i krise, der det den person som har bedst kontakt til familien der tager på besøg eller ringer. Hvis den person ikke kan ovennævnte, aftales det på stuen hvem der gør det.
Skilsmisse politik
Skilsmissebørn i institutionen
Vi oplever at antallet af skilsmisser er stigende og flere og flere børn oplever at familien opløses. Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet - samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation.
Vores forældresamarbejde i forhold til skilsmisser er, at vi samarbejder om barnet og dets reaktioner på skilsmissen. Vi kan ikke hjælpe forældre med deres voksenproblemer, men kan henvise dem til instanser hvor de kan få hjælp f.eks. krisecenter.
I forbindelse med forældres meddelelse om en forestående skilsmisse er det primærpædagogen, der er hovedansvarlig for forældrekontakten.
Vi invitere forældrene til en afklaringssamtale indenfor kort tid efter institutionen har fået beskeden, med udgangspunkt i "Har barnet fået besked? "hvad er der sagt til barnet? " &" hvordan har barnet reageret?"
Efter 2-3 måneder vil forældrene blive tilbudt en ny samtale. Her vil vi snakke om hvordan det går i institutionen om barnet har reageret, om skifte dage osv. Her vil vi også komme ind på hvordan I som forældre oplever jeres barn i de nye omgivelser.
Det kan være meget forskelligt, hvordan forældrene reagere i en skilsmisse. I nogle situationer reagere forældrene, således at de taler sammen om situationen og om hvordan de løser forskellige problemer for barnet. Forældrene samarbejder og finder gode fælles løsninger for alle parter. Disse forældre vil fint kunne deltage samtidig i en forældresamtale.
Andre forældre - taler meget lidt sammen og formår ikke at samarbejde om fælles løsninger for barnet. Det opleves som et konfliktfyldt samarbejde mellem forældrene med negativer udtalelser om hinanden og her kan det være nødvendigt at forældrene tilbydes forældresamtaler hver for sig.
Vi tager ikke parti for den ene af forældrene, men tager udgangspunkt i at barnet har to forældre - en far og en mor.
Det er vigtigt, at vi giver barnet tryghed, da barnet vil føle utryghed ved, at familien er i opbrud og ikke fungere, som barnet kender det. Institutionen vil ofte i en sådan situation være det kendte og trygge for barnet. Det er vigtigt at primærpædagogen snakker med barnet om de følelser, som barnet har ved at mor og far ikke længere er sammen. Barnet skal vide at det kan betro sig til en voksen. Den nære omsorg og fortroligheden mellem barnet og den voksne kan hjælpe barnet godt gennem skilsmissen. Det er vigtigt for barnet, at der bliver sat ord på de følelser barnet rummer, ligesom barnet skal have hjælp til at fortælle det til de andre børn på stuen.
• Det 3 årige barn fantasere meget og ved skilsmisser kan de fantasere sig til at alt bliver godt igen. De kan reagere negativt ved at komme i konflikt med jævnaldrende, være hyperaktive eller meget passive.
• Det 4 - 5 årige barn har en høj grad af retfærdighedssans og vil måske synes det er tarveligt af forældrene at ødelægge familien. Samtidig er barnet bundet af regler, som ikke må brydes - og det bliver de nu, når mor og far går fra hinanden.
• Det 6 årige barn kan være meget prøvende og søgende. Stille mange spørgsmål og vil prøve også at få sin ret.
• Børn kan reagere ved at være indelukket, vred, urolig og have skyldsfølelse
Det er primærpædagogen, i samarbejde med stuens personale, der har hovedansvaret for barnets trivsel i institutionen. Såfremt der er bekymring for barnets trivsel tages der initiativ til øget forældresamarbejde i samarbejde med ledelsen.
Vold.
Vold kan både være psykisk og fysisk vold. Børnene delen er skrevet ud fra psykisk vold og forælder – personale er skrevet ud fra begge voldstyper. HVAD nogen ikke regner for noget kan have stor påvirkning på en anden. Så derfor skal den person der har følt sig truet altid tages alvorligt.
Barn – barn.
• Hvis et barn udøver vold på et andet barn, af særlig voldsom karakter og det er en hændelig handling.
• Orienteres forældrene til begge børn, både offer og angriber.
• Dernæst bliver episoden nedskrevet (Uden Navn) og hvad vi som personale, har gjort og hvad vi skal gøre for at forbygge en lignede episode sker en anden gang.
• Sune Olsen (Børnechef) modtager et kopi.
• Ved særlige omstændigheder bliver skole og institutions forvaltningen orienteret.
Barn – voksen (personale, forælder).
• Hvis et barn slår, sparker, bider, kaster ting efter personalet, osv. Kan der udfyldes et skema, som ligger i institutionen. (Voldsskema)
• Forældrene orienteres om handlingen.
• Der indkaldes ved særlig lejligheder til samarbejdes møde med forældrene. For at vi sammen kan finde årsagen til barnets vrede.
• Hvis et barn slår en eller gentagende gange sin forælder tilbyder vi en samtale til forældrene, for at vi fællesskab at finde årsagen til barnets vrede.(Dette er et tilbud.)
Voksen – barn.
• Det er ved dansk lovgivning forbudt at slå børn. Så oplever vi det bliver der indkaldt til en samtale.
Forælder – personale.
• Hvis en forældre udsætter personalet for psykisk eller fysisk vold, bliver forælderen umiddelbart efter kontaktet af Helle. For at få klarlagt, hvad der har udløst denne handling.
• Der udfyldes en arbejdsskade på medarbejderen
• Der vurderes om der skal tilkaldes krise hjælp.
• Enten af kommunens krise hjælp eller af vores pædagogiske konsulent.
• I særlige grove tilfælde vil overfaldet blive politianmeldt.
I alle ovenstående tilfælde skal Helle kontaktes.